Effektive omstillinger med SMED-Metoden xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx pdf-version

På Vestas’ maskinfabrik i Lem fremstilles mange af de komponenter, der skal bruges i møllernes Naceller (møllehusene). Det har de så travlt med, at de producerer i alle døgnets 24 timer.

 

Selv ikke produktion med ”døgnåbent” er altid nok til, at maskinfabrikken kan følge med efterspørgslen. For fabrikken gælder det derfor om hele tiden at tænke kreativt, så maskinerne udnyttes optimalt – ethvert vundet minut på maskinerne er en hjælp til at klare efterspørgslen!

På maskinfabrikken er Lean den arbejdsmetode, der tages i brug, når der skal skabes forbedringer og arbejdes ”smartere”.

 

Effektive omstillinger

I arbejdet med Lean og bestræbelserne på effektiv udnyttelse af maskinerne, er der igangsat et pilotprojekt, hvor SMED-metoden bruges til at skabe effektive og fleksible omstillinger på to af fabrikkens flaskehalsmaskiner. Jo hurtigere der kan stilles om, desto mere tid til produktion!

 

SMED-Metoden

SMED-metoden et af værktøjerne fra Lean, der inddrager medarbejderne i systematisk at reducere den tid, der bruges til at stille om på maskinerne. Arbejdet sker i trin, se figuren:

 

 

 

Trin 1:

Kortlæg hvordan omstilling-en foregår i dag (brug videofilm)

 

 

Trin 2:

Lav om fra indre tid  (maskinen står stille) til ydre omstillings tid (maskinen kører)

 

Trin 3:

Lav små for-bedringer, gør det nemmere og smartere…

 

Trin 4:
Større for-bedringer og investeringer

Løsninger og resultater

I projektet har medarbejdere fra de to maskiner over 2 dage fundet løsninger til at klare omstillingsarbejdet både smartere og hurtigere. På den ene maskine (WC 3018) vil maskinen fremover kunne nøjes med ca. 6 minutter til omstillingsarbejdet - mod tidligere ca. 45 min.! Tilsvarende er der på den anden maskine (WC 2243) mulighed for at reducere stoptiden med mere end 50%!

Løsningerne er et miks af store og små forbedringer, som både letter arbejdet og minimerer omstillingstiden:

 

  • Bedreindretning omkring maskinerne.
  • Ændret organisering af arbejdet, så flere opgaver kan klares, mens maskinen kører.
  • Optimeret og mere ensartet arbejdsmetoder.
  • Kortere transportveje og nemmere kranarbejde.

 

Her er det fra venstre Daniel, Henrik, Alvin og Kim, der er i gang med at føre de praktiske løsninger til en mere effektiv omstilling på maskinen WC3018 ud i livet.

 

Løsningerne føres ud i livet

Medarbejderne arbejder nu med at gennemføre de gode forslag i praksis – meget kan de selv klare, og andet skal der assistance til fra f.eks. reparations-afdelingen. Det handler om at komme ud over stepperne, så de gode idéer indføres - og vigtig produktionstid vindes!

Impless I/S, Søparken 19, DK-6580 Vamdrup