| Carl Hansen & Søn i Aarup på Fyn fremstiller klassiske stole af den kendte arkitekt Hans J. Wegner, bl.a. den verdensberømte Y-stol.
Fabrikken er i gang med at trimme og strømline produktionen ud fra Lean-metoden og lægger vægt på, at medarbejderne er involveret i processen.
Ledelsens beslutning
På et fælles seminar for ledergruppen blev Lean introduceret som et muligt redskab til at skabe den ønskede udvikling hos Carl Hansen & Søn (CHS), hvor medarbejderne involveres i at skabe forbedringer i indretning og arbejdsgange. Efter seminaret var ledergruppen ikke i tvivl om, at Lean var den metode, der kunne være med til at skabe den ønskede udvikling. Samtidig blev der truffet beslutning om, at Tranekær Furniture, virksomhedens bordproduktion, skulle flytte ind i CHS’s lokaler i Aarup.
Brændende platform
Hvordan kan der skabes plads til en hel bordproduktion, når der i forvejen er godt fyldt op med maskiner og varer i lokalerne i Aarup?
Udfordringen om at integrere fremstil-lingen af borde blev den brændende platform for den efterfølgende periode, og Lean blev metoden, der skulle være med til at vise vejen…
Nyt layout
Ledelsen har under hele processen lagt vægt på, at medarbejderne er involveret i at skabe den udvikling og finde de løsninger, der duer i hverdagen ved CHS. Derfor var det også naturligt, at medarbejderne skulle være med til at designe det nye layout på fabrikken, så der blev plads til både produktion af stole og borde. Ledelsen valgte derfor, at sende alle medarbejdere på 2-3 dages træningsforløb i Lean-metoden, for at få idéer til, hvordan indretningen kunne laves smart med fokus på effektive arbejdsgange og et godt materialeflow. |
Under træningen fandt medarbejderne gode løsninger til det nye layout, og allerede dagen efter gik medarbejderne i gang med at indrette fabrikkens samleafdeling på ny!

Store dele af en produktionshal blev ryddet for at gøre plads til samleafdelingen. Her er medarbejderne i gang med at måle op og drøfte, hvordan det nye layout for afdelingen kan se ud.
Medarbejdernes gode idéer
Under træningen i Lean-metoden kom medarbejderne, udover layout-skitser, med mange andre guldkorn til forbedringer i hverdagen bl.a.:
- Mere system og orden
- Bedre maskinudnyttelse
- Mere jobrotation
- Kortere transportveje
Alle idéer blev samlet op undervejs, og udfordringen er nu, at omsætte idéerne til gode praktiske løsninger!
Tavlemøder
Forbedringsforslagene behandles på faste tavlemøder hver 14. dag i afdelingerne. Til møderne vælges 3 vigtige opgaver ud, og når de er løst, finder medarbejderne de næste opgaver! Det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på opgaverne - og medarbejderne ved heldigvis, hvilke løsninger der virker i hverdagen! |